Start et BPO-Partnerskab

Et partnerskab med Runway er baseret på åbenhed, ærlighed og opbygning af gensidig tillid, således at du kan vide dig sikker på, at vores outsourcing-tjenester altid udføres med kvalitet som vores højeste prioritet. Alt, hvad vi skal gøre for at starte et partnerskab, er at følge disse fem trin.

  • Forberedelse af juridiske dokumenter
  • Forberedelse af bilagsdokumenter
  • Færdiggørelse af dokumenter

FORBEREDELSE AF JURIDISKE DOKUMENTER

Ved afslutningen af forhandlingerne kan det tredje stadie, hvor alle de nødvendige kontrakter og bilag udformes og færdiggøres, påbegyndes. I dette stadie noteres alle de forhandlede og vedtagne detaljer ned på papir. Afhængig af aftalen med kunden kan denne proces tage udgangspunkt i brugen af juridiske dokumenter udformet af Runway, eller den kan tage udgangspunkt i dokumenter udformet af kunden. Ved at samarbejde med kunden i forbindelse med forberedelsen af disse dokumenter er det muligt at sikre fuld klarhed over og forståelse af, hvad de tilbudte tjenester indebærer. Denne metode sikrer, at vores kunder har mulighed for at spørge til og forhandle nærmest alle aspekter af den tjeneste, de kommer til at modtage. Tilgangen sikrer desuden også, at de tilbudte tjenester kommer til at stemme overens med vores kunders overordnede mål for outsourcing af forretningsprocesser samt alle de krav til medarbejdere og tjenestekvalitet, som blev besluttet i løbet af de forrige stadier. De juridiske dokumenter, som udformes i dette stadie, indeholder:

  • Overordnet kontrakt – tydeliggør detaljer om varigheden af partnerskabsaftalen og andre forhold relateret til administrationen af tjenester.
  • Tjenestesomfangsaftale – indeholder formelle definitioner på de udbudte tjenester og specificerer særlige aspekter i forhold til de outsourcede tjenester – mål, kvalitet, omfang, leveringstid, ansvarsområder og andre tjenesterelaterede detaljer.
  • Arbejdserklæring – består i generelle beskrivelser af de opgaver og aktiviteter, der vil blive udført af Runway.

 

FORBEREDELSE AF BILAGSDOKUMENTER

For at vise makismal servicetransparens og sikre at begge parter er helt enige om, hvad de outsourcede tjenester indebærer, udformes yderligere bilagsdokumenter af Runway, som afklarer detaljer, som ikke er blevet inkluderet i de ovennævnte dokumenter. Disse bilagsdokumenter indeholder definitioner og forklaringer af specifikke processer og KPI’er relateret til hver enkelt tjeneste, undertjeneste og processer for kvalitetssikring. Hvis den outsourcede tjeneste eksempelvis indebærer behandling af indgående kundeserviceopkald, vil bilagsdokumentet indeholde en inddeling af tjenesten i flere opgaver eller processer – at besvare opkaldet, at behandle information, mens kunden venter i røret, og øvrige opgaver efter endt opkald forbundet med afslutning og registrering af kundens forespørgsler.

 

FÆRDIGGØRELSE AF DOKUMENTER

Det sidste stadie af dette trin består i færdiggørelse af alle juridiske dokumenter og bilagsdokumenter. Selvom aftalen om at indgå et partnerskab allerede er etableret, kan færdiggørelsen af de juridiske dokumenter ende med at være en tidstung proces. I lyset af dette kan det forekomme, at fjerde trin i processen for opstart af partnerskab begynder allerede inden, dokumenterne er færdiggjorte, for at fremskynde forberedelsen og blive klar til påbegyndelse af leveringen af outsourcing-tjenester så hurtigt som muligt.

 

Kontakt os for at starte et partnerskab baseret på gensidig tillid og ærlighed

og med fuld procestransparens og fremragende servicekvalitet.

Ideel placering for nearshoring til:

Danmark Finland Sverige Norge
Op