Fremragende Outsourcing-Tjenester

Vi tilbyder europæiske og skandinaviske virksomheder en fuld palet inden for nearshoring tjenester med kvalitet som første prioritet. Alle vores tjenester udføres af særdeles erfarne og kvalificerede medarbejdere, som deler vores kunders kultur og mentalitet, og som arbejder på kontorer placeret her i Europa – mindre end to timer væk fra de fleste skandinaviske lufthavne.

Callcenter Outsourcing

Runways serviceområde for kundeservice callcenter outsourcing kombinerer omkostningsreduktion og procesforbedring med fremragende kundeservice, kvalitetssikring og specialtrænede medarbejdere, der taler skandinaviske samt andre sprog flydende, så dine kunder føler, at de har ringet til et lokalt callcenter.

Regnskabsassistance

At nearshore dine regnskabstjenester til Runway er den letteste og hurtigste vej til at forbedre dine regnskabsprocesser og spare betydelige summer i forhold til at have eget bogholderi i din virksomhed.

Telemarketing

Sproglige og kommunikative færdigheder er nøglen til succes inden for telemarketing. Runway kombinerer sprogfærdigheder med strategiske telesalgstaktikker udviklet af erfarne telesælgere, der kan sælge ethvert produkt og enhver tjeneste.

IT Outsourcing

Vi følger udviklingen inden for IT og benytter den seneste teknologi til hele tiden at tilbyde innovative IT tjenester, som hjælper vores kunder med at effektivisere deres forretningsprocesser, højne kundetilfredsheden samt at få en konkurrencemæssig fordel fra enestående omkostningseffektivitet.

HR Outsourcing

Med udgangspunkt i 13 års erfaring med rekruttering og anden HR udbyder vi alle tjenester inden for outsourcing af HR og sikrer hurtig rekruttering af specifikke medarbejderprofiler.

Skræddersyede Løsninger

Vores mål er at hjælpe vores kunder med at nå deres. For at gøre det muligt er alle vores tjenester skræddersyet kunder og branchers specifikke behov. Fra medarbejderrekruttering til tjenesteudbud yder vi topklasse nearshoring tjenester med enestående omkostningseffektivitet. 

Back Office-Tjenester

Runways back office-tjenester kombinerer procesforbedring og omkostningsreduktion med fremragende servicekvalitet og real-time servicetilsyn samtidig med at skalérbarhed og tilpasning til kundens ønsker og behov bevares.

Indtastning af data

Særdeles effektive og præcise tjenester inden for indtastning af data med bemærkelsesværdig omkostningseffektivitet, kyndighed i at behandle data af forskellige kompleksitetsniveauer på 15 sprog og med pertentlige kvalitetssikringsprocesser.

Markedsundersøgelse

Runways tjenester inden for markedsundersøgelse giver dig præcise data – hurtigt og med minimale kvotaoverskridelser. Vi benytter modersmålstalende teams, som arbejder i 10:1 serviceteams for at sikre fremragende datakvalitet under opretholdelse af bemærkelsesværdig omkostningseffektivitet.

  • Modersmålsbaserede telemarketing tjenester på 15 sprog (alle skandinaviske sprog inklusive)
  • Dygtige og højt motiverede telesælgere med bred salgskendskab og –erfaring
  • Inbound (indgående) og outbound (udgående) telemarketing tjenester med bemærkelsesværdige konverteringsrater
  • Stor erfaring i implementering af IT/callcenter-infrastruktur og rekruttering af højt kvalificerede medarbejdere

 

Telemarketing tjenester baseret på stor erfaring

Vi har udarbejdet en lang række projekter inden for telemarketing, og af erfaring har vi lært, at de første 10 sekunder af et telesalgsopkald er af så stor vigtighed, at de ofte er afgørende for hele opkaldets succes. Vi ved, at det er nødvendigt at have særlige kvalifikationer for at kunne sælge produkter og tjenester via telesalg – der skal en vis overbevisning til at få potentielle kunder til at høre et tilbud til ende og overveje at købe det. For at sikre de bedst mulige resultater oplæres vores telesælgere i at bruge de første 10 sekunder af et opkald på at ”kigge” igennem telefonen og ”se” kunden, og herudfra vurdere den bedste taktik for at tilgå den specifikke kunde. Telesælgerens evne til at tilpasse sig kundens humør og dialogtone og dermed skabe en personlig relation er af stor vigtighed, for at gøre kunden interesseret i at indgå i en dialog – og kundens villighed til at indgå i dialog har rigtig meget at sige for successen af et telemarketingsopkald. For at hjælpe vores kunder med at promovere og sælge deres produkter eller ydelser tilbyder vi de følgende typer af nearshore telemarketing tjenester:

1. Inbound (indgående)telesalgstjenester
2. Outbound (udgående) telesalgstjenester
3. Implementering af callcenter- og IT-infrastruktur

Runways telesalgstjenester

Vi tilbyder inbound (indgående) samt outbound (udgående) tjenester inden for telesalg udført af erfarne og højt kvalificerede medarbejdere med fremragende sprogfærdigheder. Vores tjenester inden for telemarketing er unikke på grund af vores udfordrende rekrutteringskrav og vores set-up af særligt udformede arbejdsstationer og IT-infrastruktur. Alle vores telesælgere skal have fremragende kommunikative egenskaber og tidligere erfaring med telemarketing, og fordi telemarketing kræver komplette sprogfærdigheder, skal alle vores telesælgere desuden have dét sprog, de bruger i deres arbejde, som modersmål. Når det kommer til infrastruktur, benytter vores telemarketing teams en særlig type software, der skjuler deres opkalds-ID og i stedet indsætter et telefonnummer fra det land, deres udgående opkald laves til. Denne fremgangsmåde forhøjer konverteringsraterne for vores opkald, idet tilgangen betydeligt reducerer sandsynligheden for, at et opkald afvises eller at et salgspitch kan virke mistænkeligt ved at blive forbundet med et udenlandsk telefonnummer.

Implementering af callcenter- og IT-infrastruktur

Til virksomheder, som ikke ønsker at outsource deres telemarketingsaktiviteter, men som ønsker at skabe en in-house afdeling for telemarketing, tilbyder vi opsætning og implementering af IT infrastruktur – lige fra implementering af alt nødvendigt hardware, software og IVR-telefoni-systemer til rekruttering af højt kvalificerede medarbejdere, der lever op til vores kunders ønsker for medarbejderprofiler. Gennem årene har vi opbygget stor erfaring med opsætning af vores egen IT-infrastruktur med henblik på udbud af telemarketing, IT-support, callcenter- og andre outsourcingtjenester – dermed har vi kapaciteten og resurserne til at kunne tilbyde omkostningseffektive løsninger af topkvalitet. Desuden gør vores erfaring med rekruttering samt udviklingen af oplæringsforløb i kombination med vores tilstedeværelse i flere europæiske lande, at vi kan tilbyde professionelle tjenester inden for outsourcing af HR, inklusiv rekruttering, oplæring og ledelse af medarbejdere rekrutteret til vores kunders in-house telemarketings-afdelinger.

Motivations- og kvalitetssikring

For at sikre fremragende servicekvalitet sidder vores telesælgere i et behageligt udformet arbejdsmiljø, og særlige bonusordninger motiverer vores telesælgere til hele tiden at stræbe efter det bedst mulige resultat. Afhængig af aftalen med en specifik kunde tager vi forskellige metoder i brug for at højne medarbejdernes motivation, men en ofte benyttet metode består i at lade medarbejdernes løn påvirke af deres salgsresultater og benytte forskellige belønninger og lønbonusser, der kan optjenes gennem ekstraordinære præstationer. Fordi vi ved, at et kreativt og stimulerende arbejdsmiljø kan være lige så vigtigt for at opnå de bedst mulige resultater, spilles der normalt musik i baggrunden i Runways telemarketingsafdelinger, og alle medarbejdere udstyres med trådløse headsets, der gør det muligt for dem at bevæge sig rundt, mens de udfører deres arbejde. Vi fremmer desuden solidaritet iblandt vores sælgere, og derfor er der daglige teammøder, hvor alle medarbejdere har muligheden for at dele deres erfaringer
ed deres kollegaer og give hinanden gode råd til hvilke salgsstrategier, der virker, og hvilke, der har den modsatte effekt.

Kvalitetstilsyn

Når det kommer til kvalitetstilsyn, optager og gemmer vi alle indgående såvel som udgående opkald i en sikker database, så de kan tilgås og analyseres med henblik på at vurdere kvaliteten og præcisionen af de afgivne informationer såvel som de salgsstrategier, der benyttes af vores telesælgere. Afhængigt af aftalen med vores kunde kan vi enten tildele denne opgave til et særligt kvalitetssikringsteam, som lytter til disse opkald, eller de kan sendes til gennemgang hos kunden. I de tilfælde, hvor en medarbejder ikke lever op til de forventede kvalitetsstandarder, griber vi øjeblikkeligt til handling og sørger for yderligere træning, således at alle kvalitetsstandarder for vores tjenester hele tiden opretholdes.

Platforms- og tjenestefleksibilitet

Vi er stolte af vores fleksibilitet som udbyder af BPO-tjenester, hvor vi er i stand til at tilpasse vores tjenester til vores kunders ønsker og behov, ikke blot når det kommer til skræddersyede løsninger, men også i forhold til platformene, vi benytter til at udbyde vores tjenester inden for telemarketing. Ud over, at vi er i stand til at arbejde på en hvilken som helst af vores kunders platforme, så har vi også kompetencerne til at udvikle specialdesignede platforme til vores kunders ønsker og behov – lige fra specialdesignet IVR-telefonisystemer til unikke CRM-platforme. I de tilfælde, hvor vores kunder ikke har specifikke krav, er vi også kompetente til og erfarne i at benytte tredjepartsplatforme, der benyttes af mange udbydere af telemarketing. Herunder hører platformen NextCom Evolution CRM, telefonsystemet Cisco og mange andre kendte platforme. Ydermere kan vi, hvis intet allerede eksisterende IT-system er passende i forhold til en kundes behov, også gøre brug af vores erfaringsgrundlag til udvikling og programmering af systemer specielt udviklet efter vores kunders behov.

 

 

Payment Card Industry Data Security Standard Certificate (PCI DSS) 2016

Datasikkerhed er af stor vigtighed for os hos Runway, særligt når det kommer til håndtering af kreditkortinformationer over telefon eller via internettet. For at kunne sikre vores kunder et sikkert miljø, er alle Runways kontorer nu fuldt udrustede til at levere tjenester i komplet overensstemmelse med kravene for PCI DSS, som består i meget strenge krav til datasikkerhed og øvrige processer forbundet med håndtering af personfølsomme data. Læs mere.

Overlad din telemarketing til modersmålstalende professionelle med erfaring i telesalg – kontakt os, og hør mere om, hvordan vil kan hjælpe dig med at sælge mere.

Start et BPO-Partnerskab

Start partnerskab gennem 5 Simple trin

Et partnerskab med Runway er baseret på åbenhed, ærlighed og opbygning af gensidig tillid, således at du kan vide dig sikker på, at vores outsourcing-tjenester altid udføres med kvalitet som vores højeste prioritet. Alt, hvad vi skal gøre for at starte et partnerskab, er at følge disse fem trin.
Find ud af mere
Op